KMD har hidtil fastholdt, at det har været "ny viden" for selskabet, at følsomme persondata fra landets jobcentre ikke må sendes ud af landet. En SKI-aftale viser dog, at KMD har kendt til reglerne siden 2014. "Selv i det omfang, at KMD ikke har haft de fornødne juridiske kompetencer, burde alle advarselslamper da have blinket i forhold til teksten i SKI-aftalen," lyder det fra juridisk ekspert.